De fleste forældre kender situationen. Barnet er vildt begejstret for en ny aktivitet i et par uger, og så ligger udstyret pludselig og samler støv i et hjørne. Det er ikke fordi barnet er dovent eller ustabilt. Det er som regel bare et tegn på, at hobbyen enten var lidt for svær at gå til, eller ikke helt ramte det, barnet selv havde lyst til.
En hobby der holder, kommer sjældent af sig selv. Den skal have plads, tid og lidt hjælp fra en voksen, uden at det bliver til et projekt med krav og mål. Her er nogle tanker om, hvordan man som forælder kan give en ny interesse de bedste betingelser.
Start med noget der ikke kræver dyrt udstyr
Det er fristende at købe alt det rigtige grej med det samme, når barnet viser interesse for noget nyt. Problemet er, at det både koster penge og lægger et stille pres på, at nu skal det bare lykkes.
Prøv i stedet at starte i det små. En hobby der kan gå i gang med det, I allerede har derhjemme, er lettere at holde fast i, fordi der ikke er noget på spil, hvis lysten forsvinder igen. Bliver interessen ved, kan I altid udvide bagefter. Så bliver det nye udstyr en belønning frem for en forudsætning.
Bevægelse behøver ikke være en sport
Mange børn har lyst til at røre sig, men vil ikke nødvendigvis gå til en fast idræt med hold, kampe og faste træningstider. Heldigvis findes der masser af bevægelse, man kan lave helt for sig selv, i haven eller på fortovet.
Sjipning er et godt eksempel. Det kræver stort set ingenting, kan foregå hvor som helst, og der er en tydelig fornemmelse af fremgang, når det første dobbelthop lykkes. Et enkelt sjippetov til børn
er nok til at komme i gang, og så kan barnet selv bestemme tempoet uden at skulle måle sig med andre. Det samme gælder ting som balance på en kantsten, hulahopring eller små hop over en streg tegnet med kridt.
Det fine ved den slags er, at barnet leger sig til bevægelsen uden at tænke over det. Der er ingen tilmelding, ingen kampprogram og ingen der kigger med, hvis det ikke lige lykkes første gang.
Giv hobbyen tid før I dømmer den
Næsten alt er kedeligt eller svært i begyndelsen. De første forsøg går skævt, og det er præcis der, mange giver op. Som forælder kan man hjælpe ved at tage den lidt trænge start med ro og ikke konkludere for hurtigt, at det her var ikke noget for barnet.
Prøv at aftale, at I giver det et par uger, før I vurderer om interessen holder. Det giver plads til den periode, hvor det stadig er akavet, men hvor de første små sejre begynder at komme. Ofte er det først der, at hobbyen for alvor bliver sjov.
Her er nogle enkle greb, der kan gøre det lettere for et barn at holde fast:
- Læg udstyret et sted, hvor barnet selv kan komme til det uden at spørge.
- Sæt et fast, kort tidspunkt af om ugen, så det ikke drukner i alt det andet.
- Ros indsatsen og det barnet prøver på, ikke kun det der lykkes.
- Lad barnet vise dig noget, det har øvet, i stedet for at du retter på det.
- Hold pauser når lysten daler, frem for at presse på.
Lad barnet vælge selv
Det er nemt at komme til at styre en hobby i den retning, man selv synes er fornuftig. Måske havde man en drøm om at spille et bestemt instrument, eller man ved, at en bestemt sport ser godt ud på papiret. Men en hobby holder bedst, når det er barnets eget valg.
Det betyder ikke, at man ikke må foreslå noget. Det betyder bare, at barnet skal have lov til at sige nej, og til at skifte mening undervejs. Nogle prøver fem ting, før noget sætter sig fast, og det er helt normalt. Vil barnet gerne prøve noget mere organiseret, kan man tage fat i en lokal forening og høre, hvordan de er inddelt, så niveauet passer til, hvor barnet er.
Din rolle er mest af alt at være den, der gør det muligt. Sørge for lidt tid, lidt plads og lidt opbakning, og så ellers holde igen med forventningerne.
Når interessen får lov at gro
En hobby der holder, kommer sjældent af et perfekt startsæt eller en ambitiøs plan. Den kommer, når barnet får lov at prøve i sit eget tempo, med noget der er let at gå til, og med en voksen der bakker op uden at overtage. Så bliver det pludselig ikke noget barnet går til, men noget barnet gør, fordi det har lyst.
